29/10/2025 0 Kommentarer
Eftermiddagstræf med foredrag og kaffebord
Eftermiddagstræf med foredrag og kaffebord

Her er alle velkomne til Eftermiddagstræf med foredrag om aktuelle såvel som eviggyldige emner af kirkelig og kulturel art. Denne onsdag besøger Marie Sophie Pettersson Eftermiddagstræf og holder foredrag med fokus på, hvorfor og hvordan køn og ligestilling er relevant at have fokus på i krise- og konfliktsituationer og i flygtningelejre.
Marie Sophie Pettersson er Senior Humanitarian and Peacebuilding Adviser hos Oxfam Danmark og har 14 års erfaring i specialiseret rådgivning om kvinders rettigheder i kriser og konflikt med erfaring fra Øst- og Vestafrika, Mellemøsten og Asien. Før Oxfam, arbejdede hun et årti hos UN Women på landekontorerne i Jordan, Bangladesh, Myanmar, Nepal, Afghanistan, Fiji, Papua New Guinea og på det regionale kontor i Thailand. Tidligere arbejdede hun som kønsrådgiver for det Brittiske Udenrigsministeries fattigdomsbekæmpelses program i Bangladesh og som forskningsprojektkoordinator også i Bangladesh med fokus på kvinders arbejdsvilkår i tekstilindustrien. Marie blev i 2011 færdig med sin kandidat i køn, udvikling og globalisering fra London School of Economics and Political Science.
Vi finder ogs¨højskolesangbogen frem og nyder hyggeligt samvær over kaffe og kager. Pris 20 kr. som går til sognets menighedspleje.
Kommentarer