Loungen er et kulturfællesskab, der inviterer dig med til kulturelle hverdagsoplevelser og hygge i Værløse Kirke en gang om måneden. Loungen foregår altid en mandag aften og ledes af sognepræsterne Caroline K. Thisted og Rosa Bech.
Alle er velkomne og det er gratis at være med. Man behøver ikke at komme hver gang – bare kom, når du har tid og lyst.
Program for foråret 2026
Prisbelønnet film om moderne kærlighed
2. februar kl. 19 i Værløse Bio
Loungen inviterer til kirkefilm i biografen, hvor der denne aften vises det norske drama "Elskling".
Filmen vandt Landsforeningen af Menighedsråds filmpris Gabriel i 2025 og er baseret på instruktør Lilja Ingolfsdottirs personlige erfaringer.
Det er en fortælling om kærlighed og om alt det, der sker med og i os, når den går i stykker. Det er på mange måder en moderne film om alle de uventede veje livet og kærligheden kan tage.
OBS: Tilmelding kan kun ske gennem Værløse Kirkes hjemmeside.
Link til tilmelding til Elskling
Foredrag om situationen i Israel og de palæstinensiske områder
2. marts kl. 19 i Værløse Kirke
Rasmus Birkerod har arbejdet professionelt med området som rejseleder og guide gennem 27 år. Dette er også personligt foredrag, hvor Rasmus Birkerod deler sine eksistentielle overvejelser ved at have venner på begge sider af en konflikt, og du får mulighed for at forstå konflikten fra et menneske, der kender området.
Foredrag: Har vi mistet troen på, at i morgen bliver bedre end i dag?
4. maj kl. 19 i Værløse Kirke
I sit tankevækkende foredrag tager Christian Bennike os med på en rejse fra 90’erne og 00’ernes optimisme til nutidens verden præget af krise og pessimisme. Tidsånden er skiftet og har forandret vores syn på politik, kultur, økonomi og på os selv. Christian Bennike vil dog vise, at det ikke kun et problem, men at det også kan blive vores redning.
Sommersang
1. juni kl. 18-20 i Værløse Kirke.