Lions og Meny bruger brikkerne til at skaffe julehjælp

Lions og Meny bruger brikkerne til at skaffe julehjælp

Lions og Meny bruger brikkerne til at skaffe julehjælp

# Nyheder

Lions og Meny bruger brikkerne til at skaffe julehjælp

Lions Furesø og Meny Værløse er igen i år gået sammen om den traditionelle årlige juleindsamling. Formålet med indsamlingen er at samle ind til familier og personer i Furesø Kommune, som af forskellige årsager har brug for en ekstra håndsrækning her op til jul.

Indsamlingen foregår ved at Lions Furesø i samarbejde med Meny Værløse har opstillet en tavle ved indgangen til selve butikken i Meny. På tavlen er et antal blå brikker, hvor der står enten Kr. 50 eller Kr 100. Man tager én eller flere brikker med i hånden og betaler ved kassen. Brikken/brikkerne registreres og betales på samme måde som de øvrige varer (dog ikke ved selvbetjeningskasserne).

Når indsamlingen slutter kort før jul, sørger Meny Værløse for at pakke et antal indkøbsposer med diverse madvarer og lækkerier, som et godt bidrag til nogle gode juledage. Antallet af poser er afhængig af det indsamlede beløb fra tavlen og sidste år blev det til mere end 30 godt fyldte poser. Herefter leveres poserne til præsterne, som sørger for at uddele poserne til værdigt trængende familier og personer. 

På billedet fra 2024 er det Carsten Dalgaard fra Lions Furesø, der overleverer juleposerne til formanden for Hareskov og Værløse sognes Menighedspleje, sognepræst Rosa Bech.

Du vil måske også kunne lide...