19/01/2026 0 Kommentarer
Loungen inviterer dig med til prisbelønnet biograffilm
Loungen inviterer dig med til prisbelønnet biograffilm
# Nyheder

Loungen inviterer dig med til prisbelønnet biograffilm
Tag med Kulturfællesskabet Loungen i Værløse Bio og se det norske drama "Elskling"
Det norske drama "Elskling" vandt filmprisen Gabriel i 2025 og er en film, der bygger på instruktøren, Lilja Ingolfsdottirs, personlige erfaringer.
Filmen handler om Maria og Sigmund, der forelsker sig hovedkulds, bliver lykkelig gift og får to børn. Mens Maria navigerer mellem både karriere, børn og hus, er Sigmund som musiker ofte bortrejst. Langsomt siver forelskelsen og de lykkelige dage ud af hverdagen og erstattes af frustrationer og anklager.
Filmen er en fortælling om kærlighed og om alt det, der sker med og i os, når den går i stykker. Det er på mange måder en moderne film om alle de uventede veje livet og kærligheden kan tage.
"En film alle kan relatere til"
Det er Landsforeningen af Menighedsråd, der uddeler filmprisen Gabriel.
Jurymedlem Jes Nysten (teolog, forfatter og filmkritiker) begrundede på juryens vegne, hvorfor den norske film vandt prisen sidste år:
"I denne fortælling ligger hovedvægten på et brud mellem to elskende, og hvordan dette brud kan gøre os klogere på os selv. Hvordan passer man på sig selv, når andre hele tiden har brug for en? Det er en rig og dybsindig film med mange lag. Alle vil kunne genkende og relatere sig til de følelseslag, som præsenteres."
Arrangementet er gratis, men kræver tilmelding her på hjemmesiden. Se linket:
https://www.xn--vrlsekirke-d6a...
Kommentarer