Good Vibes Quartet – når klassisk virtuositet møder jazzens groove

Good Vibes Quartet – når klassisk virtuositet møder jazzens groove

Good Vibes Quartet – når klassisk virtuositet møder jazzens groove

Søndag 18. januar 2026, kl. 15:00
Værløse Kirke, Højeloft Vænge 20, 3500 Værløse
gratis

Good Vibes Quartet 

når klassisk virtuositet møder jazzens grooveI mange år har der nærmest været vandtætte skotter mellem jazzen og den klassiske musik. I Good Vibes får man det bedste fra to verdener. 

Her står to musikere fra toppen af den symfoniske verden – Wieland Welzel (Berliner Filharmonikerne) og René Mathiesen (DR Symfoniorkestret) – side om side med jazzikonerne Thomas Clausen og Jon Bruland.. Fælles for de fire musikere er formidlingen af begrebet ”groove”.

Oplev Jazzens improvisatoriske og fandenivoldske tilgang til det skrevne materiale, parret med to eminente klassiske musikeres gigantiske rytme og tonebank, med et underliggende følelsesregister opbygget gennem årtiers fortolkning af de store mestre. Bach, Brahms, Mahler, Nielsen etc.

 Et møde der skaber de helt rigtige spændinger og tager tilhørerne med på en jomfrurejse ind i et af musikkens mest fascinerende krydsfelter. 

Efter koncerten byder vi på et glas. 

Wieland Welzel (Vibrafon) er 1. Solopaukist i Berliner Filharmonikerne. Det hele begyndte med en radioantenne, der var knækket i to, og en sofapude, som Wieland Welzel trommede popmusik på. Snart blev sofapuden erstattet af vaskepulverbøtter, indtil han på sin niende fødselsdag fik et trommesæt. Da han havde spillet klaver siden han var fem år, begyndte Wieland Welzel på slagtøjsundervisning som niårig. I 1986 modtog han en førstepris i den tyske nationale konkurrence Jugend musiziert. Efter fem års medlemskab af Bundesjugendorchester, det tyske nationale ungdomsorkester, studerede han fra 1993 til 1997 hos Peter Sewe (pauker) og Peter Wulfert (slagtøj) på musikhøjskolen i sin hjemby Lübeck. I den periode var han medlem af European Community Youth Orchestra og fik i 1995 sin første ansættelse som solopaukist i Mecklenburg Staatskapelle i Schwerin.

René Mathiesen (Trommer) 
Indledte sin musikalske løbebane i Tivoli Garden. Under sin konservatoriestudier medvirkede han bl.a. i DKDM Big Band og Tivolis Big Band. I 1990 kom han til DR Symfoniorkestret som 1 Solopaukist.

Ved siden af sin klassiske løbebane har hans kærlighed til trommesættet ført til medvirken i flere forskellige bands, fra Big band til bebop og fusion.

Jon Bruland (Bas) Startede sin karriere som 15 årig hos Debbie Cameron i hendes band. Kom i 89 med i Kasper Windings band og siden fandt han Alberte Windings band hvor han i mange år og 6-7 udgivelser havde "hjemme".
Sideløbende har han spillet/indspillet med Bjørn Afzelius, Anne Linnet, Dr.Hook, Burnin' Red Ivanhoe, Blast og mange flere.
 
Thomas Clausen (Klaver) Er jazz-pianist og komponist af jazz & third stream/crossover. Clausen har siden 1970 spillet med bl.a. Palle Mikkelborg, Dexter Gordon, Ben Webster og mange andre internationale jazz-artister. Spillede piano på ' ”Aura” CD´en  fra 1985 – med musik af Palle Mikkelborg. Trompetistens hyldest til sit store forbillede Miles Davis. 


Du vil måske også kunne lide...