En Påskevandring der kun kræver ganske få skridt

En Påskevandring der kun kræver ganske få skridt

En Påskevandring der kun kræver ganske få skridt

# Nyheder

En Påskevandring der kun kræver ganske få skridt

Den årlige Påskevandring i Værløse Kirke lover mere end den kan holde. For med kun ganske få skridt kan alle - lige fra børnehavebørn til gangbesværede nemlig ”vandre” med og høre om de sidste dage i Jesus’ liv i Værløse Kirke. Så det er slet ikke dét, vi normalt forstår ved ”en vandring”, der får skridttælleren op at ringe. Denne vandring kan noget helt andet og det er indendørs.

Påskevandringen er en meget populær begivenhed i Værløse Kirke, og den har eksisteret siden 2006 og er siden bare vokset i deltagerantal og engagerede frivillige. Aktuelt er 17 skoleklasser, et børnehus samt spejdere tilmeldt til årets Påskevandring. Men der er flere andre åbne muligheder for at lokale familier og voksne kan komme forbi og opleve ”vandringen” gennem Værløse Kirke, som er indrettet til Jerusalem ca i år 30.

Frivillige fik svensk inspiration

Påskevandringen i Værløse Kirke har hentet inspiration fra en gammel landsbykirke i Skåne, hvor de lavede den i kirkerummet. Værløse-borgeren Henning Stieper havde oplevet den svenske begivenhed, og siden trak han og en gruppe andre frivillige i arbejdstøjet og lavede deres egen version, som bare er blevet flottere og flottere som årene er gået, takket være mange menneskers store indsats.

Historien fra Palmesøndag til påskedag

Kirkerummet og flere af kirkens øvrige lokaler er indrettet med flot malede kulisser til Påskevandringen, når den udfolder sig i dagene fra den 23.- 26. marts. Her begynder ”vandringen” Palmesøndag, hvor Jesus kommer ridende på æslet og hyldes med palmeblade, videre til templet hvor han gør sig upopulær blandt kræmmere og præster, til svigtet, hans sidste måltid med disciplene, korsfæstelsen og opstandelsen påskedag. Børnene får dragter på og bliver en aktiv del af dét som en frivillig, en præst eller kirkens børne-familiemedarbejder fortæller om undervejs – selvfølgelig tilpasset alderen på dem, der deltager i ”vandringen”.

Påskevandringen er gratis og varer ca. en time. Tilmeldingsfrist for skoleklasser og børnehuse er den 6./3 på: merete.mfa@outlook.com

Påskevandring for skoleklasser fra mandag den 23./3 - 26./3. (Tilmelding)

Påskevandring for voksne tirsdag den 24./3 kl. 19.30. 

Åben mulighed for at følge en påskevandring i voksenhøjde med sognepræst Caroline K. Thisted.

Familiegudstjeneste med påskevandring og påskemåltid torsdag den 26./3            kl. 17.30 

Børnene er med til at genskabe fortællingen. Bagefter serveres et traditionelt påskemåltid. Se mere og tilmelding her

Stillegudstjeneste op til påskeugen torsdag den 26./3 kl. 19.30

Vi forbereder sind og tanker på påskeugen med bøn, musik af bl.a. fløjtenist Pia Kaufmanas m.m. Bagefter en kort påskevandring og kirken serverer ost og vin.

Du vil måske også kunne lide...