10/12/2025 0 Kommentarer
Fløjtestjerne gæster Hareskov Kirke
Fløjtestjerne gæster Hareskov Kirke
Kom og hør en spændende koncert med fløjtenisten Ulla Miilmann og organisten Malgorzata Egholm, som vil fylde kirkerummet med smuk og fortryllende musik for fløjte og orgel.
Danmarks førende fløjtenist, Ulla Miilmann, har siden 1994 været solofløjtenist i DR Symfoniorkestret. Derudover er hun forhenværende fløjtelektor på Det Kongelige Danske Musikkonservatorium og har et omfattende virke som solist og kammermusiker. I 2007 blev hun som den første dansker nogensinde nomineret til en Grammy for bedste instrumentalsolist, og hun har også modtaget flere priser.
Hareskov Kirkes organist, Malgorzata Egholm, er født i Krakow i Polen. Hun har kandidatuddannelse i orgel fra Musikkonservatorium i Krakow i 2009, solistklasseuddannelse fra J. Gutenberg Universität i Mainz med debutkoncert i 2012 og kirkemusikalsk kandidatuddannelse fra Det Kgl Danske Musikkonservatorium i 2019. Hun har modtaget prestigefyldte legater og priser og spillet en række koncerter i Europa.
Ulla og Malgorzata vil opføre et program med sprudlende og kontrastfyldt musik af bl.a. J. P. E. Hartmann, Frank Martin, John Rutter og Jehan Alain.
Der er gratis adgang til koncerten.
Kommentarer