Loungen - Kirkefilm "Elskling"

Loungen - Kirkefilm "Elskling"

Loungen - Kirkefilm "Elskling"

Mandag 2. februar 2026, kl. 19:00
Ud af huset, no, Højeloft Vænge 20, 3500 Værløse

Kom med, når Loungen inviterer til kirkefilm i biografen.

Det norske drama "Elskling" vandt Gabriel filmprisen 2025. 

Instruktør Lilja Ingolfsdottir har baseret sin film på personlige erfaringer.

Filmen handler om Maria og Sigmund, der forelsker sig hovedkulds, bliver lykkelig gift og får to børn. Mens Maria navigerer mellem både karriere, børn og hus, er Sigmund som musiker ofte bortrejst. Langsomt siver forelskelsen og de lykkelige dage ud af hverdagen og erstattes af frustrationer og anklager. 

Filmen er en fortælling om kærlighed og om alt det, der sker med og i os, når den går i stykker. Det er på mange måder en moderne film om alle de uventede veje livet og kærligheden kan tage.

Gabrielprisen

Landsforeningen af Menighedsråd har sin egen filmpris, Gabriel. Filmprisen er en kirkelig markering - i en festlig ramme - af en nordisk kvalitetsfilm

Jes Nysten fra juryen bag Gabriel prisen, teolog, forfatter og filmkritiker, begrundede på juryens vegne, hvorfor den norske film vinder prisen:
- I denne fortælling ligger hovedvægten på et brud mellem to elskende, og hvordan dette brud kan gøre os klogere på os selv. Hvordan passer man på sig selv, når andre hele tiden har brug for en? Det er en rig og dybsindig film med mange lag. Alle vil kunne genkende og relatere sig til de følelseslag, som præsenteres.

Tid: 2.2.26 kl. 19.00

Sted: Værløse Biograf

OBS: Tilmelding kan kun ske gennem Værløse Kirkes hjemmeside. 

Du vil måske også kunne lide...