28/10/2025 0 Kommentarer
Ny foredragsrække om forsvarerne af kristendommen
Ny foredragsrække om forsvarerne af kristendommen
# Nyheder

Ny foredragsrække om forsvarerne af kristendommen
Menighedsrådet indbyder til foredrag om tre forskellige personligheder, som delte det samme fundament i deres livsgerning – de var apologeter.
Foredragene handler om Ansgar, Chesterton og C.S. Lewis - forskellige i tid og sted, men de delte det samme anliggende: at forsvare og udbrede kendskabet til kristendommen.
I 2026 er det 1200-året for Ansgars komme til Danmark og Norden og dermed indførelsen af kristendommen i de nordiske lande.
Foredragene foregår i lokalet Broson i i Værløse Kirke på følgende datoer:
Ansgars møde med vikingerne
Torsdag den 30. oktober kl. 19.30
Præst og forfatter Torben Bramming fra Ribe har skrevet “Ansgar – da Vikingerne mødte korset”. Aftenens foredragsholder har læst alle de skriftlige kilder om Ansgar og giver et spændende indblik i kristendommens møde med vikingerne og Ansgars personlighed.
Den katolske forfatter Chesterton
Onsdag den 14. januar 2026 kl. 19.30
Litteraten Monica Papazu holder foredrag om den engelske katolske forfatter Chesterton. Han var en stærk forsvarer af kristendommen i sin samtid, og hans argumentation lever videre i både essays og romaner. Monica Papazu vil denne aften udfolde Chestertons forsvar for kristendommen og hans anliggende.
C.S. Lewis – den omvendte ateist
Onsdag den 11. marts 2026 kl. 19.30
Præst og forfatter Thomas Aallmann fortæller om C.S. Lewis, der som ung så sig selv som ateist, men i en moden alder vendte tilbage til kristendommen og blev sin samtids stærkeste forsvarer af kristendommen og kristentro. C.S. Lewis er bl.a. kendt for “Narnia” og for “Det er Kristendom”. Thomas Aallmann
har selv skrevet en biografi om C.S. Lewis.
Kommentarer