Vær med til indsamling for verdens udsatte

Vær med til indsamling for verdens udsatte

Vær med til indsamling for verdens udsatte

# Nyheder

Vær med til indsamling for verdens udsatte

Krige, katastrofer, sult og klimaforandringer præger millioner af menneskers hverdag.

I marts inviterer Folkekirkens Nødhjælp og Værløse Kirke til fællesskab, musik og handling – og du kan deltage på flere måder.

Cafékoncert og kagesalg

Søndag den 1. marts kl.14.30 i Værløse Kirke

Vi begynder med en hyggelig eftermiddag i kirken som optakt til landsindsamlingen.

Frivillige har bagt dejlige kager og lækkerierne sælges fra 14.30–15.00. Hele kagesalget går direkte til Folkekirken Nødhjælp.

Kl. 15–16 giver kirkens spire-, junior- og ungdomskor koncert og synger for til fællessang. Der vil også være en kort orientering om landsindsamlingen den 8. marts og mulighed for at tilmelde sig indsamlingen og for at give et frivilligt bidrag.

Landsindsamling

Søndag den 8. marts kl. 10.00 i Værløse Kirke

Bare et par timer af din tid kan give håb og mening til mennesker, der har allermest brug for det. Vi håber på stor lokal opbakning i Værløse, når Folkekirkens Nødhjælp samler ind. Indsamlingen går til mennesker ramt af krig, katastrofer og klimaforandringer – bl.a. i Gaza, Ukraine og Sydsudan. De indsamlede midler bliver omsat til katastrofehjælp, klimahjælp, fødevarehjælp, uddannelse m.m.

Vil du være indsamler?

Så mød op ved Værløse Kirke mellem kl. 10.00 og 12.30 på dagen og få udleveret indsamlingsbøsse og rute i Værløse, Jonstrup eller Kirke Værløse.

Du kan også tilmelde dig på forhånd (inden 5. marts) på blivindsamler.dk, hvor du kan reservere en rute og lette registreringen.

Når du vender tilbage fra indsamlingen, byder vi på en forfriskning, mens vi tæller op.

I Hareskov Sogn er det hovedsageligt konfirmanderne, der står for indsamlingen, men hvis andre ønsker en rute i Hareskovby, så kontakt indsamlingsleder Nicole Ovando Kruckenberg på mail: nicole@vaerloesesogn.dk


Du vil måske også kunne lide...