03/05/2026 0 Kommentarer
En konfirmation kan blive en fest i årevis
En konfirmation kan blive en fest i årevis
# Nyheder

En konfirmation kan blive en fest i årevis
Mange smukke kjoler og jakkesæt ender efter konfirmationen med at samle støv i skabet. Senere bliver festtøjet måske en del af de 16 kilo tøj, som hver dansker i gennemsnit smider ud om året.
Genbrug er et af de vigtigste greb til et mere bæredygtigt tøjforbrug.
Derfor modtager Menighedsplejen i Hareskov og Værløse kirker med åbne arme brugt konfirmationstøj, der kan genbruges af kommende konfirmander.
For kirkerne har også fokus på miljøet og samtidig kan vi sammen med lokale familier bidrage til, at andre unge – også dem med et lille tøjbudget – i fremtiden kommer til at shine på en stor dag i livet.
Her modtages konfirmationstøj
- Lørdag den 12./9 kl. 11-13 i Værløse Kirke, i Kirke Værløse Sognehus og i Hareskov Sognehus (tæt på kirkerne).
- Mandag-torsdag den 14. - 18./9 kl. 9-14 og fredag kl. 9-13 på kirkekontoret i Værløse Kirke.
Menighedsplejens genbrugsprojekt kan også støttes på Mobile Pay 508330. Skriv venligst “Genbrugs Konf” i kommentarfelt
Kommentarer