Kirkeværge er ikke bare en titel. Det er en mulighed for at komme tæt på en historisk bygning, lære nyt og være med til at sikre, at Kirke Værløse Kirke også står smukt og solidt mange år frem. Det er frivilligt arbejde, der i bund og grund handler om kærlighed til historien, kirken og bevarelsen af gamle bygninger.

Nu er det tid til at give stafetten videre, mener 75-årige Claus Mølgaard. Han har været kirkeværge i Kirke Værløse Kirke i en årrække og har gennem tiden fået et særligt indblik i kirkens bygning, historie og gamle håndværk – i tæt samarbejde med de mange mennesker, der får kirken, kirkegården og de øvrige ejendomme til at fungere.

Claus Mølgaard fratræder som kirkeværge efter at have passet godt på kirken i mange år.

”Man kommer ind bag facaden”

Claus Mølgaard er uddannet bygningsingeniør og har altid interesseret sig for, hvordan bygninger er konstrueret – ikke mindst de gamle. Da den daværende kirkeværge stoppede, blev Claus derfor nysgerrig på opgaven.

”Det var egentlig meget spændende at komme ind bag facaden på sådan en rigtig gammel kirkebygning.”

For Kirke Værløse Kirke er ikke bare en bygning. Den rummer spor efter tidligere tiders håndværk, løsninger og mennesker.

”Man får altså også mange sjove ting at vide om sådan nogle gamle bygninger,” fortæller Claus.

En opgave for den nysgerrige

Kirkeværgens opgave er først og fremmest at holde øje med kirkens ejendomme og være med til at få problemer og vedligeholdelsesopgaver løst. Det kan være alt fra en dør, der trænger til udskiftning, til problemer med el, varme, vinduer eller murværk. Nogle gange handler det også om større projekter som nybyggeri eller anlægsarbejder på kirkegårdene.

Kirkeværgen arbejder tæt sammen med kirketjeneren, kirkegårdslederen, menighedsrådet samt håndværkere og rådgivere. Ved større projekter samarbejdes der blandt andre med arkitekter, Nationalmuseet og stiftets konsulenter.

Man skal ikke kunne løse alle problemer selv. Det handler i høj grad om at opdage dem, finde de rigtige løsninger og få de rette fagfolk på banen. Og så skal man ikke være bange for at spørge om hjælp.

”Man skal ikke tro, at der er nogle hurtige genvejsløsninger i gamle bygninger. Og man skal søge råd, hvis man er i tvivl,” siger Claus.

Fra den lille detalje til det store projekt

Nogle gange er opgaven meget konkret. Hvis der opdages en skade på en bygning, skal der reageres. Andre gange er det planlagte vedligeholdelsesopgaver, der skal sættes i gang. Der skal måske indhentes tilbud, tages stilling til løsninger og følges op på arbejdet.

Lige nu arbejdes der blandt andet med en ny indgangsdør til Kirke Værløse Kirke. En arkitekt skal komme med forslag til udformningen, hvorefter projektet skal gennem de nødvendige godkendelser.

Som kirkeværge deltager man også i det årlige kirkesyn, hvor bygningerne gennemgås sammen med et eksternt arkitektfirma. Her bliver der lavet en liste over ting, der skal undersøges eller udbedres. Har man løbende blik for bygningerne og de små detaljer, bliver listen heldigvis ikke alt for lang.

Det handler om mere end bygninger

Selvom kirkeværgens opgaver i høj grad handler om kirkens ejendomme, er det ikke kun teknik og vedligeholdelse, der betyder noget.

For Claus har det gennem alle årene været vigtigt at have en interesse for kirken og dens historie.

”Det er respekten for den gamle bygning,” siger han.

Samtidig bliver man en del af et fællesskab. Kirkeværgen arbejder sammen med præster, kirketjenere, kirkegårdsleder, myndigheder og mange andre omkring kirken. Som kirkeværge indkaldes man også til udvalgsmøder eller menighedsrådsmøde, hvis der skal drøftes forhold omkring kirkens ejendomme. Man får en berøringsflade med mennesker, som man måske ellers ikke ville have mødt.

For Claus har det været en væsentlig del af glæden ved arbejdet, slutter han.