Babysalmesang, korsang, kreative aktiviteter, foredrag og hyggeligt samvær – kirkerne tilbyder

meget mere end gudstjenester for både børn, unge og voksne i ugens løb.

 

Måske er der også noget for dig og din familie? 

 

Alle aktiviteter er som udgangspunkt gratis og uden tilmelding med mindre andet er nævnt.

 

Børn & familier

Kreateam i Værløse Kirke

Børneklub for børn fra børnehaveklasse og opefter. Vi laver kreative aktiviteter, leger, danser og spiller sammen. Hver mandag kl. 14–16.

Se datoer og læs mere

 

Babysalmesang i Værløse Kirke

For babyer fra 2½ til 13 måneder og deres voksne. Vi synger salmer, danser og leger med rytmeæg, farvetørklæder, sæbebobler og meget mere. Hver tirsdag kl. 10–10.45. Tilmelding. Læs mere

 

Babysalmesang i Hareskov Kirke

For babyer fra cirka 2 måneder og deres voksne. Vi synger salmer, leger sanglege og stimulerer sanser og motorik i et hyggeligt fællesskab.

Hver tirsdag kl. 10–10.30. Tilmelding. Læs mere

 

Babysalmesang i Kirke Værløse Kirke

For babyer fra 2½ til 13 måneder og deres voksne. Vi synger salmer, danser og leger med rytmer, fagter, farvetørklæder og sæbebobler.

Hver tirsdag kl. 13.45–14.30. Tilmelding. Læs mere

 

Rytmik, sang og leg i Værløse Kirke

For børn fra 1½ til 4 år sammen med en voksen. Vi danser, synger, sanser og udforsker forhindringsbaner. Søskende er også velkomne.

Hver tirsdag kl. 16.15–17. Tilmelding. Læs mere

 

Højtidsklub 

Et kreativt fællesskab for børn og unge fra 9 til 14 år. Gennem leg, aktiviteter og fortællinger udforsker vi årets højtider og traditioner.

Udvalgte søndage kl. 13.30 i Kirke Værløse Kirke og Værløse Kirke. Tilmelding. Se datoer og læs mere

 

Kor, sang & musik

Spirekor i Værløse Kirke

For børn i 0.–1. klasse. Gennem sang, leg og bevægelse udvikler børnene deres musikalitet og oplever glæden ved at synge sammen.

Hver torsdag. Snack og hyggeligt samvær fra kl. 15. Korøvelse kl. 15.30–16.30. Læs mere

 

Juniorkor i Værløse Kirke

For børn fra 2. klasse. Vi synger danske og engelske sange og salmer og arbejder med stemme, rytme og musikalitet i et hyggeligt fællesskab.

Hver torsdag kl. 16.30–18. Læs mere

 

Ungdomskor i Værløse Kirke

For unge fra cirka 6. klasse. Her går stemmetræning hånd i hånd med sangglæde, musikalske oplevelser og nye venskaber.

Hver torsdag kl. 16.45–18.15. Læs mere

 

Drengekor i Hareskov Sognehus

For drenge i 1.–3. klasse. Gennem sang, rytme og bevægelse lærer børnene at bruge stemmen og oplever glæden ved at synge sammen.

Hver onsdag kl. 14.30–15.15. Læs mere 

 

Spirekor i Hareskov Sognehus

Spirekoret er for børn i 0.-2. klasse. Her arbejdes med stemme, drama, rytme og krop, og børnene synger sjove sange og børnevenlige salmer.

Hver onsdag kl. 13.30-14.15. Læs mere

 

Børnekor i Hareskov Sognehus

For børn i 3.-5. klasse. Her arbejdes med stemme, drama, rytme og krop, og børnene synger sjove sange og børnevenlige salmer.

Hver onsdag kl. 15.30-16.15. Læs mere

 

Rytmisk Kirkekor i Værløse Kirke

Et voksenkor med sangglæde og fællesskab i centrum. Repertoiret spænder fra gospel, pop og Motown til salmer og højskolesange.

Hver onsdag kl. 19.30–21.30. Læs mere

 

Familiekor i Værløse Kirke

Et sangtilbud, hvor børn og voksne synger sammen et par timer på fire udvalgte lørdage til 21/11 kl. 10-11.30. Det er for børn fra 5 år i følgeskab med en voksen. Koret synger kendte og nye salmer og sange tilpasset aldersgruppen. Læs mere  

 

Fællesskab & samvær

Eftermiddagstræf i Værløse Kirke

Hyggelige eftermiddage med foredrag om både kulturelle og kirkelige emner, fællessang, kaffe og konditorkager.

En onsdag om måneden kl. 14–16. Det koster 20 kr., som går til sognets menighedspleje. Se kommende datoer

 

Eftermiddagstræf i Hareskov Sognehus

Et hyggeligt samlingspunkt med kaffe, kage, gode samtaler og indlæg om forskellige emner. Cirka en gang om måneden, tirsdag kl. 14–16.

Se kommende datoer

 

Fællesspisning i Væksthuset i Værløse Kirke

Et hyggeligt fællesskab, hvor vi mødes om fællesspisning, sang og inspirerende indslag om kirke og tro. Pris: 50 kr. Tilmelding.

En onsdag om måneden kl. 18–20.30. Se datoer og læs mere 

 

Fællesspisning for seniorer i Hareskov Sognehus

Et hyggeligt fællesskab omkring middagsbordet, hvor der er god tid til at spise sammen, tale med hinanden og nyde samværet. Aftenen slutter med en kort andagt. Pris:75 kr. Tilmelding. Udvalgte tirsdage kl. 18–20.

Se datoer og læs mere 

 

Tro, samtale & fordybelse

Kulturfællesskabet Loungen i Værløse Kirke

Et åbent fællesskab med kulturelle oplevelser, foredrag og samtaler om livet og det, der optager os. Programmet skifter fra gang til gang.

En mandag aften om måneden. Se datoer og læs mere 

 

Åben Studiekreds i Værløse Kirke

Vi går på opdagelse i den kristne tros store temaer og Bibelens tekster gennem oplæg, læsning og samtaler med plads til forskellige perspektiver og samtale. Udvalgte onsdage kl. 19.30–21.

Se datoer og læs mere 

 

Kreative fællesskaber

Syklubben i Værløse Kirke

Et hyggeligt fællesskab for alle, der holder af at sy og være kreative sammen med andre over eftermiddagskaffen. Her er plads til både erfarne og nybegyndere. Håndværket sælges til fordel for Kirkens Korshær. Hver tirsdag kl. 13.30–15.30.

Læs mere

 

Barselstrik i Hareskov Sognehus

Tag strikketøjet med og mød andre på barsel til en hyggelig stund med håndarbejde og gode samtaler efter babysalmesang.

Hver tirsdag kl. 10.45–12 · Hareskov Sognehus 

Eftermiddagstræf byder på foredrag, fællessang og kaffebord i både Værløse og i Hareskov sognehuse.

Babysalmesang er hygge, leg og sanglege for de helt små og de helt store.

Der er kortilbud til alle aldersgrupper i kirkerne.