Sammen kan vi mere, end vi kan hver for sig
Bliv frivillig i kirkerne
Kirkene i Værløse og Hareskov har brug for frivillige til de mange forskellige aktiviteter i sognene. Som frivillig er du med til at sprede glæde, fællesskab og omsorg – og du bliver samtidig en del af et hyggeligt og meningsfuldt fællesskab.
Sammen kan vi mere, end vi kan hver for sig. Alle bidrag er værdsat.
Der er mange måder at være frivillig på, og du bestemmer selv, hvor meget tid du har lyst til at bruge. Nogle frivillige hjælper jævnligt, mens andre giver en hånd med ved enkelte arrangementer. Der er plads til begge dele. Måske har du også selv gode idéer til nye tiltag, du vil være med til at føre ud i livet?
Du behøver ikke have særlige forudsætninger eller kende kirken i forvejen. Vi finder sammen ud af, hvilke opgaver der passer til dine interesser og den tid, du har.
Her kan du læse lidt mere om, hvordan du kan være frivillig i kirkerne.
Børn og familier
Du kan blandt andet hjælpe ved børnekirke, minikonfirmandundervisning og kreative aktiviteter. Til familiegudstjenesterne er der også brug for hjælp til madlavning og oprydning.
Gudstjenester og arrangementer
Praktiske hænder er mere end velkomne til kirkens gudstjenester og arrangementer. Her kan du f.eks. hjælpe med kirkefrokost, klargøring, servering og oprydning.
Ved den årlige udendørs pinsegudstjeneste, til høstfest eller Åbent-hus er der særligt brug for frivillige, der kan give en hånd med til praktiske opgaver.
Har du lyst til at læse tekster op ved en gudstjeneste eller spille musik, er det også en mulighed.
Fællesskab for voksne og seniorer
Væksthuset, Eftermiddagstræf, Fællesspisning og Kulturfællesskabet Loungen er alle tilbud, hvor interesserede mødes om mad, kaffe, samtale og foredrag.
Her kan du blandt andet hjælpe med madlavning, borddækning eller oprydning. Måske kan du spille til dagens fællessang?
Til Kirkestrik i Værløse Kirke strikker frivillige over eftermiddagskaffen og håndarbejdet sælges til fordel for Kirkens Korshær.
Jul, påske og særlige begivenheder
I løbet af året holder vi også større arrangementer, hvor der er brug for ekstra hænder.
Til kirkernes Juleevent en lørdag i december kan du hjælpe med klargøring og kreative juleværksteder for hele familien.
Til Påskevandringen, hvor mange skoleelever besøger Værløse Kirke, er der brug for hjælp til kulisser, forberedelser og rundvisning.
Hvis du overvejer at være frivillig eller er nysgerrig efter at vide mere, kan du henvende dig til kordegnen på tlf. 4448 0125 eller mail: vaerloese.sogn@km.dk
Der er altid brug for en hånd i køkkenet, inden fællesspisning
Påskevandringen i Værløse Kirke er mest af alt båret af en stor gruppe frivillige, der giver børnene en særlig oplevelse.
Sådan kommer du i gang
Hvis du overvejer at være frivillig eller er nysgerrig efter at vide mere, kan du henvende dig til kordegnen på tlf. 4448 0125 eller mail: vaerloese.sogn@km.dk.
I Værløse Kirke inviteres du til Frivillig Café torsdag den 11./2 2027 kl. 18.15–21.00. Glæd jer til en hyggelig aften med spisning, hvor nye og "gamle" frivillige lærer hinanden bedre at kende og deler erfaringer.