03/06/2026 0 Kommentarer
Højtidsklub - Lucia
Højtidsklub - Lucia

Kom og vær med i Højtidsklub – et hyggeligt og kreativt fællesskab for børn og unge fra 9–14 år ved Værløse Kirker!
Vi mødes udvalgte søndage i løbet af året, hvor vi synger, leger og laver kreative projekter, mens vi sammen udforsker årets højtider og deres fortællinger. Der er altid plads til grin, fællesskab og gode samtaler.
Denne gang fejrer Højtidsklubben luciatraditionen og går på opdagelse i dens symboler og skikke. Vi skal blandt andet bage svenske luciabrød (lussekatter), fremstille stjerner til kirkens udendørs juletræ inspireret af stjernedrengene og støbe vores egne lys. Sammen udforsker vi lysets betydning i den mørke vintertid gennem kreativitet, fællesskab og julehygge.
Tilmelding er nødvendig, så vi kan sørge for materialer og forberedelse nok til alle.
Højtidsklubben ledes af børne- og ungemedarbejder Anne-Katrine Mortensen sammen med en engageret gruppe frivillige, der glæder sig til at være sammen med jer.
Kommentarer