Børnetjenesten
Børnetjenesten er et gratis, ikke-forkyndende tilbud målrettet børnehavens ældste børn (5-6 år), der giver børnene indblik i årets gang og højtider
Forløbet strækker sig over et år og består af seks temagange, som tager udgangspunkt i årets begivenheder og højtider såsom høst, allehelgen, jul, fastelavn, påske og pinse. Det er muligt at tilpasse antallet af mødegange efter institutionens behov.
Disse temaer kobles med centrale livsemner som fællesskab og ensomhed, håb, ånd, taknemmelighed, død, glæde og liv. Gennem forløbet får børnene mulighed for at udforske og reflektere over disse emner i trygge rammer.
En kreativ og nærværende tilgang
Børnetjenesten bygger på en varieret form, hvor kreative aktiviteter, samtale, undren, fællessang og refleksion går hånd i hånd. Vi lægger vægt på en rolig og fordybende atmosfære med fokus på nærvær, gentagelse, kreativitet og respekt for hinanden.
Forankret i pædagogiske mål
Forløbet tager afsæt i dagtilbudslovens pædagogiske rammer og understøtter børns læring og trivsel. Vi arbejder særligt med temaet kultur, æstetik og fællesskab gennem årstider, traditioner og højtider. Derudover inddrages også sproglig udvikling, social udvikling og alsidig personlig udvikling – blandt andet når børnene øver sig i at lytte til hinanden og tage ordet på skift.
Formålet med Børnetjenesten
At styrke barnets udvikling i et kreativt og inspirerende fællesskab
At invitere børn til at gå på opdagelse i livets store spørgsmål gennem refleksion og undren
At skabe et kulturmøde med folkekirken som en del af vores fælles kulturarv – uden forkyndelse, så tilbuddet er relevant for alle uanset religiøs og kulturel baggrund
Se mere
I videoen nedenfor kan du få et indblik i Børnetjenestens formål, struktur og indhold:
https://dkm.app.box.com/v/boernetjenesten-film/file/593852544714
Læs mere på: www.boernetjenesten.dk
Kontakt:
Børne-ungemedarbejder Anne-Katrine Japhetson Mortensen på mail: Akjm@vaerloesesogn.dk